På Galoche Allé nr. 6 er Addere Revision nu flyttet ind i det nye domicil, som byder på masser af dejlige faciliteter for både medarbejdere og gæster.
1500 skræddersyede kvadratmeter råder vi over i vores dejlige nye lokaler i Køges såkaldte Hvide By, som før lagde arealer til Codan Gummis produktion, og nu rummer et blomstrende erhvervsliv - herunder også Addere Revision.
Beliggenheden er yderst central for både vores medarbejdere, vores kunder og vores samarbejdspartere, som har nem adgang fra både nord, syd, øst og vest.
Byggeriet er udformet med medarbejdernes miljø i fokus og byder bl.a. systemindretning, airconditionerede kontorer og mødelokaler samt masser af lys og gode faciliteter.
Et mål for det nye byggeri har været at skabe et sted, som er rart for både medarbejdere og kunder at komme i. For at nå dette mål har vi brugt mange kræfter på både at analysere vores behov og i tæt samarbejde med arkitekt og entreprenør få skabt nogle rammer, som tilgodeser virksomhedens krav og ønsker, tager hensyn til medarbejdernes trivsel og profilerer Addere Revision.
Både vi og medarbejderne er meget tilfredse med resultatet, som er et byggeri i 2 plan plus en kælder, som huser arkiv og teknik. Huset er blevet kaldt for 5-punkts-huset, fordi det rummer 3 store bygninger og 2 mindre i samme arkitektur som forbinder de 3 store. Det gør det muligt at tilgodese vores behov for både tværfaglighed, korte kommunikationsveje samt nærhed blandt alle i huset.