Addere Revision har både "en flad struktur og en stor top", som en af medarbejderne har sagt, og det passer egentlig meget fint.
Til dagligt ledes virksomheden af 5 partnere, som alle er statsautoriserede revisorer. Men med til historien hører, at hele organisationen er utrolig fleksibel og baseret på en høj grad af tværfaglighed. Det vil i praksis sige, at hver enkelt kunde serviceres af et skræddersyet team, hvor vi på tværs af organisationen vælger den eller de medarbejdere, som både fagligt og ressourcemæssigt egner sig bedst til opgaven. Der er altid mindst 2 personer tæt knyttet til hver kunde for at sikre kommunikationen og kvaliteten.
Med vores domicil har vi fået mulighed for at sprede os mere rent fysisk. Vi har delt huset i en række kerner, således at de 5 partnere sidder ude blandt medarbejderne. Det sikrer større nærhed og kortere kommunikationsveje til glæde for alle parter.